Søren Kierkegaard Kredsen - Gilleleje Logo

Medlems information

Kredsen


I forbindelse med "Kulturby 96" tog en kreds af private interesserede i efteråret 1994 initiativ til oprettelse af en forening med det formål, at styrke og udbrede kendskabet til Søren Kierkegaard. Kredsen har hjemsted i Gilleleje.

Kredsens arbejde


Søren Kierkegaard-kredsen arrangerer studiekredse, foredrag, udflugter, koncerter og teaterforestillinger. Arrangementerne er for alle og, der kræves ingen særlige forkundskaber. Foreningen har blandt andet udarbejdet to store projekter:
I Søren Kierkegaards fodspor og Kulturelle ringveje.

Læs nærmere her under "I Kierkegaards fodspor".

Medlemsfordele


Kredsen udsender fire gange årligt nyhedsbrev til medlemmerne med nærmere omtale af planlagte arrangementer og andre begivenheder i relation til Søren Kierkegaard.

Kredsens medlemmer har adgang til en stor del af arrangementerne, til nedsat pris, undtaget er studiekredse og ekstraordinære arrangementer, dog kan kredsens medlemmer opnå rabat ved sådanne arrangementer.

Formål


Kredsen har til formål at styrke og udbrede kendskabet til Søren Kierkegaard.

Medlemsskab


Enhver som kan tilslutte sig kredsens formål, kan optages som medlem i kredsen.

Ønsker du at blive medlem, kan du kontakte formand Lis Møller-Jørgensen, tlf. 49 71 13 58. E-mail: lij@km.dk

Brev fra en deltager i Søren Kierkegaard Kredsen`s samtalegruppe


I et nummer af SK-NYT tilbød bestyrelsen medlemmerne at være med i en samtalegruppe. Emnerne ville være omkring spørgsmålene i Søren Kierkegaards forfatterskab. Spørgsmål som vi mennesker møder gennem livet og må tage stilling til, livets spørgsmål.

Der har nu været afholdt to aftener, og jeg har været tilstede begge aftner og er blevet bedt om at beskrive min oplevelse af disse.

Det er dejligt at være sammen med mennesker, der også går og tumler med livets store og små spørgsmål. At møde mennesker som giver nye vinkler til mine egne tanker. At få lov til at udtrykke mine tanker og hvad jeg tumler med om livet og døden. Hvor der kastes mere lys over noget, jeg er søgende og undrende over. Hvor det at lytte og have dialog, udveksle tanker og meninger med hinanden, er en meget livsbekræftende oplevelse.

Emnerne har hidtil været valgt udfra artikler - digte - uddrag af forskellige forfatteres tanker.

Det er nødvendigt med en ordstyrer, for diskussionerne kan blive livlige, når grupper på 9 - 11 medlemmer meget engagerede mennesker udtrykker sig.

Der har været en åbenhed, accept og respekt selv om synspunkterne har været forskellige ind imellem.

Det er bestemt ikke kedeligt, der er en livgivende munterhed tilstede.

Jeg glæder mig til de kommende aftener til efteråret 2003.

Med kærlig hilsen - Sonja T. Christensen

Formand Lis Møller-Jørgensen, e-mail: lij@km.dk Opdateret 23/9 2008, besøg på denne side: 1519